Om mig
Mit navn er Carsten Larsen. Jeg er uddannet cand. psych. fra Aarhus Universitet og autoriseret psykolog af Psykolognævnet.
Jeg har erfaring med forskellige psykologiske problemstillinger for børn, unge og voksne. Bl.a. har jeg erfaring fra voksenpsykiatrien.
Uddannelse
- Jeg er uddannet cand. psych. fra Aarhus Universitet og autoriseret psykolog af Psykolognævnet.
- Jeg er i gang med en specialistuddannelse i psykoterapi for voksne. Jeg følger en plan for årene 2018 – 2024, der bl.a. indbefatter en 3-årig terapeutuddannelse (er færdiggjort i nov. 2020), der hedder ISTDP, Intensiv Dynamisk Korttidsterapi (Intensive Short Term Dynamic Psychotherapy). Metoden har vist sig effektiv på forskellige psykiske udfordringer, især stress, angst, depression og andre diagnostiske problemstillinger.
- Jeg er efteruddannet i scoring af mentaliseringsevnen Refleksiv Funktion (RF), fra Anna Freud Centret i London. RF er et afgørende element i forældreevnen ift. at forstå og regulere egne og et barns følelser.
- Jeg er videreuddannet som Cool-kids instruktør. Cool-kids er et manualiseret gruppe eller individuelt baseret angstbehandlingsprogram med rigtig god effekt på angst hos børn og unge. Læs mere
Erfaring
I voksenpsykiatrien arbejdede jeg med klinisk udredning og psykoterapeutisk behandling af psykiske lidelser hos voksne i alderen fra 20-70 år. I mit arbejde behandlede jeg forskellige problemstillinger fra stressreaktioner / PTSD (Post Traumatisk Stress Disorder), angst, depression og skizofreni til forstyrrelser af personlighedsstrukturen. Jeg arbejdede både med individuel terapi og gruppeterapi.
Fra en kommunal familieafdeling har jeg erfaring som PPR-psykolog (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), hvor jeg arbejdede med udsatte børn og unge, der havde særlige behov. Her vejledte jeg og gav supervision til forældre og pædagogisk personale i indsatsen omkring børnene og de unge. Jeg ydede også psykoterapeutisk behandling til børnene og de unge. Læs mere
Ift. krisepsykologi bliver jeg kaldt ud til uforudsete kritiske hændelser, hvor jeg yder akut krisehjælp, efterfulgt af debriefing, dvs. hjælp til at bearbejde og integrere hændelsen. Læs mere